Vedtægter for Sydstjernen



Foreningens navn og hjemsted.


§ 1

Sydstjernen har hjemsted i Aabenraa Kommune.
Klubbens formål er, at fremme håndboldsporten i Aabenraa.


Klubbens ledelse


§ 2.

Klubbens daglige ledelse er bestyrelsen.
Bestyrelsen består af 5 personer og 2 suppleanter.
Formand og kasserer vælges for 2 år. Formand vælges i ulige år og kassereren i lige år.
Der vælges 2 revisorer og en revisorsuppleant .
Genvalg kan finde sted.
Umiddelbart efter enhver generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig selv, d.v.s. der vælges formand kasserer og sekretær.
Ved indtrædende ledighed i valgperioden supplerer bestyrelsen sig selv.
Til bestyrelsen er kun myndige personer, der er medlem af klubben, valgbare.


§ 3

Formanden tegner klubben og indkalder til fornødne møder og forsamlinger.
Kassereren fører klubbens regnskaber på betryggende måde, og holder løbende bestyrelsen orienteret om den økonomiske situation.
Beslutninger træffes ved alm. flertal, ved stemmelighed bortfalder forslaget.
Sekretæren fører klubbens protokol.
Alle beslutninger skal føres til protokol og godkendes på næste bestyrelsesmøde.
Sekretæren udsender alle indkaldelser, efter aftale med formanden. Alle i bestyrelsen skal melde til formand eller sekretær, såfremt de ikke kan deltage i bestyrelsesmøde.
Ved erhvervelse eller afhændelse af fast ejendom, langfristede gældsstiftelser eller andre forhold, herunder økonomiske, der forpligter klubben med vidtrækkende følger, tegnes klubben af generalforsamlingen.


§ 4

I forhold til tredjemand hæfter klubben alene med sin formue. Medlemmerne har intet personligt ansvar for klubbens forpligtelser.


Medlemskab af organisationer



§ 5

Klubben er medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF), Dansk Håndbold Forbund (DHF), Jysk Håndboldforbund (JHF), DGI samt SIKA. Hvor klubbens egne love og bestemmelser ikke dækker behovet, er DIF´s love gældende.


Optagelse af medlemmer



§ 6

Enhver kan optages som medlem af klubben. Bestyrelsesmedlemmer fra AA.G.S. Sponsorforening er kontingent fri passive medlemmer. Optagelse af umyndige som medlemmer af klubben, kræver tillige samtykke fra forældre/værge. Indmeldelse skal ske skriftlig til klubbens kasserer.
Bestyrelsen udnævner æresmedlemmer. Spørgsmålet om udnævnelse af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen.


Udmeldelse (eksklusion)



§ 7

Til udmeldelse kræves, at det sker skriftlig til klubbens kasserer med mindst 14 dages varsel til den 1. januar eller 1. juli, og at det pågældende medlem senest den 1. januar (h.h.v. 1. juli) har betalt sit kontingent til klubben.
Når et medlem er kommet i kontingentrestance for 2 mdr., kan bestyrelsen med mindst 8 dages varsel ekskludere vedkommende.
Ingen der er udelukket på grund af restance, kan optages på ny som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver et flertal.
Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og medlemmet kan fordre spørgsmålet om eksklusion afgjort på den førstkommende generalforsamling.
I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling har vedkommende medlem krav på at få en meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsamlingens afholdelse, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret til at forsvare sig.
Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særligt punkt på dagsordenen.
Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver at et flertal stemmer for eksklusionen.
Et medlem der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning kan kun optages som medlem igen, ved en ny generalforsamlingsbeslutning, der kræver samme majoritet som foreskrevet til beslutningen om eksklusion.


Kontingent



§ 8

Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Kontingent opkræves helårlig eller halvårlig forud.
Nye medlemmer gives en kontingent fri prøvetid på en måned.


Ordinær generalforsamling

 

§ 9

Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle klubbens anliggende.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i slutningen af 1. kvartal, indkaldes med mindst 3 ugers varsel, ved skriftlig meddelelse i et af byens lokale blade, samt evt. klubbladet.
Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være formanden i hænde senest 8 dag før generalforsamlingen.
Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer, der har været medlem af klubben mindst 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance.
Derudover har den siddende bestyrelse og udvalgsmedlemmer stemmeret.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.


Dagsorden



§ 10

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent og protokolfører.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse.
Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for det kommende år.
Behandling af indkomne forslag.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter.
Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Eventuelt.


Ekstraordinær generalforsamling



§ 11

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 50 medlemmer og/eller for umyndige medlemmer, disses forældre/værge, skriftlig indgiver begæring herom til bestyrelsen.
I sidste tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter begæringen er fremsat overfor bestyrelsen, med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.
Om indkaldelsesmåden for den ekstraordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent og protokolfører
Indkomne forslag.


Generalforsamlingens ledelse m.v.



§ 12

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal. Afstemninger foregår normalt ved håndsoprækning, dog kan bestyrelsen eller mindst 1 stemmeberettiget medlem (forældre/værge) forlange skriftlig afstemning.
Alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftlig. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol.
Protokollen underskrives af dirigenten, og ethvert medlem skal have adgang til denne. Har generalforsamlingen truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny forebringes på samme generalforsamling.


Regnskabsår



§ 13  

Regnskabsperioden vil være gående fra den 1. januar til den 31. december.
Bestyrelsen skal inden 28. februar afgive driftsregnskab for den forløbne periode og status pr. den 28. februar til revisorerne.
Driftsregnskab og status forlægges, forsynes med påtegning af revisorerne på den ordinære generalforsamling til godkendelse.


§ 14

Revision På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen 2 revisor og 1 revisorsupplement. Genvalg kan finde sted.
Revisorerne skal inden generalforsamlingen gennemgå regnskabet og påse, at beholdningerne er til stede.
Driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdning.


§ 15
Skulle forholdene stille sig således, at det ikke længere er ønskeligt at fortsætte klubben, kan bestyrelsen indkalder til en opløsende generalforsamling.
I tilfælde af opløsning af klubben besluttes det fra bestyrelsens vegne, hvorledes klubbens midler og inventar skal disponeres.


Vedtaget den 18-09-2007, 17.9.09 og 15.9.2014

Kontakt

Skovbakken 1
6200 Aabenraa
Tlf.: 29287003
Email: info@sydstjernen.com